Om at bygge bivuakker til lejrliv...

Det er sjovt at bygge sit eget "hus", hvad enten dette skal bruges som sovested, dagligstue, brændeskur, skjulested for at kigge på dyr eller noget andet. Man kan selvfølgelig anvende de færdigtbyggede sheltere, man finder mange steder, særligt i statsskovene, eller medtage en telt, men selv at bygge fra grunden er en sjov og spændende proces, hvor man kreativt og i samarbejder producerer et byggeri, der bliver en del af naturen midlertidigt - et enkelt byggeri, der ikke kræver megen forberedelse eller at man tager så meget med, selv om nogle ting til bygning er et "must". En sådan primitiv beskytttelse mod vejr og vind kaldes for en bivuak. Et ord, der stammer fra fransk: Bivouac, og menes at stamme fra attenhundredetallets Schweiz i oversætningen Beiwacht for et militært ly, og ordet menes særligt at have fået udbredelse i skyttegravskrigene under 1. verdenskrig, hvor soldaterne anvendte deres regn-ponchos som overnatningslæ.

Man behøver blot dolk, snor og eventuelt presenninger, tarp eller ponchoer, hvis man da ikke vil lave dække af naturmaterialer. Eventuelt kan man i en håndevending anvende "blæksprutteelastikker" til udspænding. Generelt bør en bivuak være forholdsvis hurtig og ukompliceret at bygge, med mindre man gør det komplicerede i sig selv til et spændende ingeniørprojekt. Tætte nålegrene kan bruges som dække i en bivuak - en type, der ofte betegnes som en gapahuk. Hulebygning med grene op ad en stamme eller mere avancerede hule-modeller er også en rigtig god aktivitet bygningsaktivitet. Brug af plasticpressinger er dog nemmest og hurtigst og dette materiale er hvad, jeg i det nedenstående konsekvent indtænker.

Lige nogle gode råd ift. byggeriet:
Hvad skal bivuakken bruges til? Hvor mange skal eventuelt være derinde samtidigt og skal de sove derinde? Om vinteren er det en fordel at ligge tæt for bedre at kunne holde varmen, men er der for lidt plads, risikerer man at vække hinanden ustandselig. Det er godt at medtage presenninger i forskellige størrelser, det giver større flexibilitet, så man kan bygge i passende format.

Indgangen til bivuakken skal gennemtænkes såvel som højden inde i bivuakken: Et stort indgangsparti kan være komfortabelt, men bevirker, at mere varme slipper ud, så bivuakken bliver koldere. En meget tæt bivuak er varm, men der vil samle sig mere kondens inde i den, når mange opholder sig i bivuakken. Midt om sommeren kan det være fornuftigt at have et myggenet til at dække indgangen.

Brug "autoriserede knob" - ikke kællingeknuder, så alle til en hver tid kan binde op og regulere byggerierne, og så man også kan sløjfe lejren uden at skulle ødelægge dyrt reb (se fx. http://www.naturpaedagogik.dk/natur/knob.htm). Man bør før en lejrtur altid øve et antal knob igennem, som man forventer, at skulle bruge - ikke særligt mange er absolut nødvendige, men et sammenbindingsknob (råbåndsknob), et startstik (tømmerstik) og et slutstik (dobbelt halvstik) er nok minimum.

Pløkker er vigtige for at kunne spænde presenningerne fast mod jorden. Pløkker snitter man selv af fingertykke grene, at medtage metalpløkker er spild af plads og man går glip af en god proces og risikerer at glemme metalpløkker ude i naturen. Kan man ikke banke pløkker ned, kan man grave dem ned i stedet. Vinklen på pløkken skal altid være modsat trækretningen, så de bedst holder barduner etc. som vist herunder:

Brugen af pløkker kan forstærkes ved at bruge flere pløkker lidt forskudt med reb fra samme presenningepunkt eller en pløk lidt bag en anden, hvor denne forstærker den første med en ekstra bardun. Man kan godt bruge metalringene i plasticpresenninger, men lad være med at banke en pløk ned gennem ringen: Ringene går let i stykker og så rives hele pressengen i stykker, anvend i stedet et stykke snor som bardun gennen ringen og bind dette fast i pløkken. Allerbedst er det at undgå brug af metalringene, det er sikrest og mest flexibelt: Bind i stedet et dobbelt halvstik omkring en tut af presenningplasten og bind den anden ende fast i en pløk, det giver mulighed for at placere fasthæftningen de mest fordelsagtige steder. Fortøjr altid tæt på jorden på pløkken, så flabrer presseningeplasten ikke og lukker godt til, så det ikke så let trækker ind.

Sørg for, at presenningeplasten er godt udspændt, så det ikke flakser og larmer irriterende i blæsten og så der ikke samles søer af vand på plasten, hvis det begynder at regne. Plasten kan tåle en vis mængde vand, men begynder at bue indad, så man måske får den i hovedet; ved store søer, vil det begynde at dryppe igennem, så man kan blive nødt til midt om natten at stå op og fjerne vandet og spænde plasten op på ny - så er det lettere at sikre sig mod det allerede fra starten.

Reb kan bruges som tagrender - hvis man fastbinder presenninger med lidt for meget reb, kan man lade en fri ende hænge ud over kanten, den kan, hvis der falder meget regn, fungere som "dryp-snor", så der er et større dræn på presenningeoverfladen.

Gennemtænk placeringen af bivuakken i forhold til blæst, solopgang, højde (myg samler sig ofte i sværme på højere punkter) og vand-strømme ved regn - det er ikke sjovt at vågne op i et oversvømmet område, så hvis regn er lovet, kan det være kløgtigt at grave render rundt om bivuakken, så vandet,der løber fra presenningeplasten, ledes væk. Man skal også tænke placering ift. bålsted (vil man have strålevarme, bålkik og røg?), i forhold til latrin (hvis man skal op at tisse om natten) og ift. privatliv (åbning ud mod offentlig sti er måske ikke så smart).

I nordamerikansk friluftslivstradition opereres ofte med fem W'er, som man bør være opmarksom på, når man skal
vælge sit "campsite" (https://survivaljack.com/2020/11/the-5-ws-of-campsite-selection/):
1) Wind, der kan køle en kraftigt ned.
2) Water, som ikke skal ramme ens lejr, men som gerne må være tilgængeligt som rent drikkevand.
3) Widowmakers, som er døde grene eller træer, der risikerer at knække, og som man derfor ikke skal lægge sig under.
4) Wood, som gerne skal være tilgængeligt for at sikre bål og varme.
5) Wildlife, som kan spise ens mad eller være farlige, og som man derfor bør kende til i området og undersøge spor efter.
I den danske kontekst er ikke alle W'er ikke lige relevante, men listen kan godt bruges evaluerende ift. til gennemgang af en gruppes bygning af bivuakker.

Det kan anbefales på lejrtur at medbringe en rulle gaffatape, så man kan lappe eventuelle huller i presenningerne, hvad enten disse er uopdagede eller nytilkomne. Plasticpresenninger kan fås i meget forskellige prislag, de billige holder naturligvis dårligst og skal hyppigere udskiftes.

Det er også fornuftigt at tænke på indendørsarkitekturen! Hvor skal fx. bagage placeres i bivuakken? Kan man bruge baggage til at lukke til og isolere i enderne eller skal man bygge en særlig baggage-bivuak?

Der kan ikke gives helt nagelfaste opskrifter på byggeriet af bivuakker, det afhænger af forholdene og man er nødt til selv at tænke i problemløsning undervejs - der er strengt taget uendeligt med muligheder og modeller. Dette gør på den anden side fremstilling af bivuakker til en fremragende samarbejdsøvelse med gode pædagogiske implikationer, særlig hvis man som voksen/leder/pædagog er aktivt støttende for de ideer til løsninger på problemer, der bringes frem. Man skal regne med at bruge god tid på byggeriet, for processen er betydningsfuld. Så det er vigtigt at undgå stress og jag, og af samme grund er det en rigtig god idé at starte på byggeriet i god tid, inden man fx. skal overnatte. Navnene på de forskellige bivuaktyper nævnt herunder kan godt være forskellig forskellige steder. Her følger nogle eksempler på forholdsvis ukomplicerede bivuakker - vi starter med en type, der kræver kanoer - en kanobivuak:

Er man på kanotur, kan bivuakbygningen klares nemt: Man spænder i al enkelthed presenninger ud med to kanoer og lægger eventuelt en tredje omvendt ovenpå - man kan med snor støtte konstruktionen.

Tarpshelteret er måske den mest simple bivuak, for den består blot af en presenning, der bindes op, så den overdækker og giver ly - uhyre simpelt, godt til en hurtig pause, men generelt ikke så anvendelig til overnatning.

Firkantsbivuakken er simpel, men kan være et særdeles effektivt ly. Denne type kræver opbindinger af to parallelle reb i en vis højde som et par togskinner. presenningeplasten lægges herover i en firkant-figur og hæftes til jorden. Denne type er ikke så varm, men som sommerbivuak er den god, nem at bygge og effektiv mod sommerregn.

Firkantsbivuak

Diamantbivuakken laves ved at placere (og fastbinde) en rafte op ad et træ, så den anden ende af raften hviler på jorden. Har man ikke træer til rådighed, må man fremstille en trefod til at holde raften i stedet. Man opbinder så tværstolper til hovedraften og lægger dækkemateriale/presenning derpå. Dækkematerialet har til formål at gøre bivuakken tæt – man kan bruge grangrene, bregner, tagrør o.lign., hvor der skal store mængder til, eller man kan selvfølgelig bruge plasticpresenninger. Diamenten er som udgangspunkt en lille bivuak, men kan med kreativitet bygges større.

Diamantbivuakker - med brug af en træstamme (Fra Det Danske Spejderkorps) - og en med brug af trefod set bagfra (eget foto)

A-bivuakker eller ophængsbivuakker fremstilles ved at udspænde et eller helst flere tove mellem træer og så lægge presenninger over tovene, hvorefter man udspænder disse på begge sider ved hjælp af snor og snittede pløkker. Man kan i stedet surre en rafte fast til træerne, som vist på tegningen herunder, det giver større stabilitet. I visse tilfælde ønsker man måske at øge stabiliteten yderligere gennem at grave en stolpe ned midt i bivuakken eller spænde med barduner op ad til i træerne. Man kan sikre mod hængende presenning ved fra det tværgående tov/rafte at fastsurre et antal baduner, så presenningen også hviler på disse. Har man ikke træer til rådighed, kan man fremstille to trefødder og surre en rafte fast mellem disse og opnå et lignende resultat, dog bør man grave trefødderne lidt ned i stedet for blot at lade dem stå ovenpå jorden, så det hele ikke skrider.

A-bivuak - Fra Det Danske Spejderkorps

Man får mere plads og udnytter presenningmængden bedre ved at fremstille en shelterbivuak med en bærende rafte, som er bundet fast mellem to træer, og presenning ført ned herfra og sat fast til jorden med snor og pløkker som et halvtag. Denne kan, på samme måde som nævnt ovenfor, stabiliseres med baduner ned til jord, som presenningen hviler på. Bivuakkens åbning er mellem de to træer. Hvis man ønsker - og har presenning nok - kan man bøje presenningen ind som et gulvtæppe, så man får en teltbund i bivuakken. Man kan også lade presenningeplast hænge ned udover åbningen (altså "fastbundet-hænge-ned"!) og dermed skabe ekstra læ i det vindfølsomme indgangsparti. Denne "nedhængnings-indgang" kan også sættes op vha. et par nedgravede stolper ud til siden. Har man ikke træer til rådighed, må man fremstille en buk eller trefod til hver side til at holde konstruktionen. Er der ikke træstammer i området, må man selv lave en opspændingsmekanisme med rafter og kraftige, men elastiske pinde som stivere. Uanset hvilken bivuaktype, man bygger, er det en fordel at holde indgangshøjden under en meter for at holde på varmen og undgå, at det regner ind. Bruger man flere presenninger til samme bivuak, er det vigtigt med et overlap mellem de enkelte presenninger og en god opspænding, så midten af bivuakken ikke omdannes til et nedløbsrør.

Shelterbivuak

Tipibivuakken er en ultimativ vinterbivuak, fordi den er så tæt og varm. Man bruger til denne et træ, hvor man rundt om fastbinder en presenning i god meters højde til stammen, hvorefter man trækker presenningen rundt om træstammen og fæstner den til jorden med snor og pløkker - man er typisk nødt til at bruge flere presenninger, som man lader overlappe. Når man er nået hele vejen rundt om træet, afslutter man med at lave en indgang med et overlap, der kan slåes til side som en dør. Denne type kan laves meget varm til vinterbrug, når man helt lader presenningerne helt omslutte træet. Det bliver et helt cirkustelt og kan, hvis man vil, rumme mange mennesker. Der kan blive meget varmt inde i ind tipibivuak, men også meget kondens, så det kan betale sig at lufte ud i dagtimerne. Man skal passe på, at der i meget koldt vejr ikke er luftlommer langs kanten, dette kan afhjælpes ved at lægge sten udvendigt på plasten eller store grene. Det kræver flere personer at rejse en tipibivuak - og disse skal være enige om konstruktionen - men det er sjovt!

Starten på bygningen af en tipibivuak

At bygge en bivuak oppe i et træ - en woodhousebivuak - er noget ganske specielt, et sted der giver diskretion og unikke muligheder for at iagttage fuglelivet, men dette - og tilsvarende specialbyggerier på fx vand - vil jeg ikke yderligere berøre her.

Sidst skal lige nævnes et eksempel på en helt speciel bivuaktype: Et bål kan også bruges til opvarmning af sten til en svedehytte (en sauna) inde i en lukket bivuak af plasticpresenninger. Regn med, at stenene skal ligge to timer i bålet for at blive tilstrækkelig varme - brug endelig ikke flintsten, de sprænger ved varme, idet de indeholder luftkanaler, mens granit er helt perfekt at bruge. Flyt de varme sten over i svedehytten med en skovl. Lidt vand på stenene giver en tilpas høj luftfugtighed og man kan lægge nogle velduftende urter som eksempelvis mynte på. En svedehytte kan også fremstilles af flettet pil, hvilket tager tid, men giver en smukt æstetisk resultat og en mere permanent sauna. Det kan være en skøn måde at få varmen på en kold dag.

Lige til allersidst: Man kan på nettet finde masser af anvisninger på, hvordan man kan bygge bivuakker - de kan godt inspirere, men husk at tænke selv, find selv på problemløsning... Nogle eksempler på bivuak-guides findes her:
https://rollingfox.com/how-to-make-a-tarp-tent-with-designs
http://www.vaerude.dk/bivuak/
https://dds.dk/artikel/video-sadan-laver-du-en-simpel-bivuak
https://www.youtube.com/watch?v=nJa5kgJUw8I
https://www.youtube.com/watch?v=yvdnht_yyIE
https://www.youtube.com/watch?v=DXmQ9xSNSBI
https://www.youtube.com/watch?v=OT0KtLQcMkA
https://www.youtube.com/watch?v=4W76LyJdNYU
https://naturguide.dk/saadan-bygger-du-mobil-bivuak/

Om at bygge bivuakker til lejrliv...

Håndbog i naturpædagogik: