Om drivhuseffekten og klimaændringer...

Ingen natur-hjemmeside uden noget om klimaændringer??

Nedenstående er skrevet i forbindelse med, at FN's Klimapanel (IPCC) d. 9/8-2021 udsendte den største (…og mest skræmmende) rapport om klimaændringer på jorden: https://www.ipcc.ch/assessment-report/ar6/?__cf_chl_jschl_tk__=pmd_d8d05a40629b98a0a072c833e4607ca02120bc74-1628508099-0-gqNtZGzNAeKjcnBszQiO. Der er skrevet meget om rapporten, jeg har her forsøgt at skrive noget om hele fænomenet og sammenhængene, både facts og skæv info, og om de pædagogiske perspektiver, jeg ser heri. Mit mål er, at pædagogen/læreren/den interesserede kan informere sig og få en masse gode tanker til at arbejde med disse ting med børn og unge og voksne. Der er i min optik rigtig meget brug for en pædagogisk tilgang til disse spændende, men også alvorlige og komplicerede ting.

Ændringer af hele jordklodens klima er i stigende grad blevet en påtrængende problemstilling og en betydningsfuld faktor, når talen er på begrebet ”bæredygtighed” (om bæredygtighed generelt - se http://www.naturpaedagogik.dk/nybaeredygtighed.htm). Gennem historien har klimaet ændret sig mange gange, men for første gang ser vi nu, at det ikke er naturlige faktorer som astronomiske forhold, talrige vulkanudbrud, ændringer i jordens magnetfelter eller hældning eller ændringer af store strømme som Golfstrømmen, men udelukkende skyldes menneskets aktiviteter. Årsagen ligger helt fast: Det skyldes, at vi mennesker i en del år har sendt flere drivhusgasser ud i jordens atmosfære. Først og fremmest er det vores forbrug af fossile brændstoffer som olie og kul, der er hovedårsagen, idet der fra afbrænding af disse udsendes kuldioxid. Problematikkerne er store og svære og stadigt temmelig uoverskuelige, der er mange ukendte og selvforstærkende effekter ved drivhuseffekten.

Især to gasser har stor betydning for drivhuseffekten: Kuldioxid, CO₂, der isoleret set har hævet gennemsnitstemperaturen med omtrent 0,8 grader siden 1800-tallet, og metan, CH₄, der isoleret står for 0,5 grader - tilsammen har disse to drivhusgasser altså hævet temperaturen med 1,3 grader. Den større mængde af begge disse gasser i atmosfæren skyldes menneskelig aktivitet: Afbrænding af fossile brændstoffer til at lave el, benzin til bilen, brændstof til flyet, kul, olie og naturgas til opvarmning og til produktion, afbrænding af plastic osv. En anden drivhusgas er lattergas, N₂O, der primært udledes fra landbruget, når det dannes i jordlag som et led i omsætning af kvælstof fra gødning. Vand i form af damp er også en drivhusgas og ditto skyer (der består af mikroskopiske vanddråber og iskrystaller) samt aerosoler (bitte små partikler). Alle disse nævnte lægger sig i stratosfæren, atmosfærens nederste 15-20 km, og forårsager en drivhus-effekt, idet gasserne og partiklerne holder igen på varmestråling fra jordens overflade. Drivhuseffekten betyder således, at jorden bliver isoleret præcis lige som i et drivhus, så den varme, vi modtager med stråler fra solen, ikke forlader atmosfæren igen. Rent teknisk bliver solens stråler, der består af kortbølgede stråling i form af lidt UVB, mere UVA, synligt lys og NIR-stråler (betyder ”nær-infrarød på 0,7–5 µm) omdannet til varmestråling i form af langbølget, infrarød stråling, når solens stråler rammer jordoverfladen, hvorefter denne varmestråling sendes tilbage ud i atmosfæren. De kortbølgede stråler fra solen kan altså gå igennem drivhus-laget, mens samme kun gælder i ringe grad de langbølgede varmestråler væk fra jorden. Kun ca. 30 % af strålingen ryger direkte ud i verdensrummet, mens resten tilbageholdes pga. af drivhusgasserne og skyerne i atmosfæren. Her sendes strålingen ned mod jordoverfladen igen, hvorfor jorden opvarmes yderligere. Her en lille video, der grafisk viser drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU&t=1s

Drivhuseffekten blev opdaget allerede i 1824 af den franske videnskabsmand Jean-Baptiste Joseph Fourier. Han indså, at atmosfæren tilbageholder den energi, der kommer fra Solen. Den svenske kemiker Svante Arrhenius bestemte i 1896 vanddamps og kuldioxids evne til at optage og afgive infrarød varmestråling og beregnede, hvor meget temperaturen på Jorden ændrer sig ved forskellige koncentrationer af kuldioxid, og i 1904 blev han den første, der forudså menneskeskabte klimaændringer. Vi skal dog næsten 100 år frem i tiden, før det blev alment accepteret, at mennesket via vores aktivitet påvirker klimaet.

Simpel model af drivhuseffekten (fra Clio)

Vi skal være glade for drivhuseffekten som sådan, for uden den, ville livet næppe være opstået på jorden og jorden ville ikke være beboelig for os i dag. Uden drivhuseffekten ville Jordens overflade have en gennemsnitstemperatur på -19°C, men den globale middeltemperatur er rent faktisk på 14 °C. Men hvis drivhuseffekten løber løbsk, går det galt og her kan vi blot kaste et blik på planeten Venus: Jorden og Venus er sammenlignelige planeter på mange måder. De har omtrent den samme diameter og den samme masse. Venus er lidt tættere på solen, end jorden er, men Venus kunne faktisk være beboet, hvis ikke det var pga. en løbsk drivhuseffekt. På Venus har drivhuseffekten været så enorm, at alle havene er fordampet og blevet til skyer med endnu større drivhuseffekt til følge. I dag er det atmosfæriske tryk på Venus ca. 90 gange stærkere end på Jorden og overfladetemperaturen er på hele 465 °C. - uden drivhuseffekt ville temperaturen på Venus være 34 °C, så Venus er lidt af et skrækeksempel på, hvad der kan ske på en klode, hvis drivhuseffekten løber løbsk.

Et af de områder, hvor man tydeligst kan se forandringerne på jorden, er i den såkaldte kryosfære, altså områder med is og sne. Gletsjere i verdens bjergkæder smelter allerede med skræmmende hastighed og indlandsis på fx. Grønland og på Sydpolen smelter også og kommer ikke igen. Dette medfører, at der tilføres mere vand til verdenshavene - havene vil altså stige.

Hele 91 procent af den energi, vi skaber ved global opvarmning, bliver opsuget af havene. Havvand absorberer altså varme, og varmt vand udvider sig og er lettere end koldt vand.Derfor vil stigende temperaturer i havene i sig selv føre til, at vandstanden i havene vil stige - stigningerne kan altså tilskrives to forhold: Mere vand i havene og at vandet fylder mere. Dermed vil lavtliggende steder på landjorden kunne blive oversvømmet, hele samfund vil forsvinde, marker vil blive gjort ubrugelige og der vil i fattige lande være risiko for hungersnød. Også i rigere lande som Danmark vil det være belastende, vi bliver nødt til at bruge mange ressourcer på fx. beskyttende diger og vores kystlandskab vil forandre sig. Havet forventes med beskeden drivhusgasstigning at stige 30-50 centimeter i dette århundrede, men måske helt op til 2 meter, skriver FN's Klimapanel (IPCC). Beregninger har vist, at for hver grad temperaturen øges, vil oceanerne stige omkring 10 cm. Men der er flere problemer med varmere have: Jo varmere vand er, des mindre ilt kan det indeholde, så verdenshavene vil miste ilt, hvilket selvfølgelig kan få konsekvenser for iltkrævende dyr. Når havvand opsuger CO₂, falder vandets pH-værdi, vandet bliver surere, hvilket kan være et stort problem for mange havdyr og bl.a. allerede nu har ført til massedød i mange koralrev, den såkaldte bleaching-effekt, når de farverige dyr dør og kun efterlader deres hvide kalkskelet. Endelig kan smeltende is forvirre strømsystemerne, der flytter rundt i havene, ingen ved, hvilke konsekvenser, det kan have, men som man kan se, er de potentielle konsekvenser store og uoprettelige.

Endnu en konsekvens ved ændringerne i de arktiske egne er som nævnt, at metangas der indkapslet i frossen jord vil kunne undslippe. metan-ophobningerne er opstået ved, at millioner af års organisk materiale er rådnet. metan er, som nævnes herunder, en meget stærkere drivhusgas end kuldioxid, men den optræder i meget mindre mængde.

Metan er en anden vigtig drivhusgas, der blandt andet kan komme ud i luften ved affaldsdeponering og ved udvinding af olie, gas og kul, eller når frossen jord i Sibirien, Canada eller Grønland tør op og frigiver gaslommer. Bøvsende køer påvirker også klodens klima, idet de bøvser metan ud. Metan nedbrydes meget hurtigere end CO₂, men til gengæld skaber hvert molekyle meget mere drivhuseffekt end et CO₂-molekyle. I praksis er metan omtrent 28 gange værre end CO₂, målt på klimaeffekt - og der er blevet meget mere af det: Siden 1750 er koncentrationen af CO₂ i atmosfæren steget med 47 procent, mens metan-koncentrationen er steget med 156 procent. Omtrent 13 procent af al den metan, mennesker er skyld i at udlede, kommer fra kvæg (https://wedocs.unep.org/bitstream/handle/20.500.11822/35917/GMA_ES.pdf).

Forskellige sektorers relative udledning af drivhusgasser (fra Danmarks Statistik)

Landbruget er et af de steder, der via udsendelse af drivhusgasser bidrager mest til negative klimaeffekter - ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er det 22 pct. af den totale drivhusgasemission. Men vi skal jo have noget at spise... Spørgsmålet er imidlertid, om vi kan reducere klima-aftrykket af fødevarerne ved at gå efter madvarer, der er mindre belastende og undgå madspild. Der er stor forskel på, hvor meget CO₂, der udledes, når man producerer forskellige fødevarer: Når der produceres et kilo oksekød, udledes der ca. 14 kg CO₂. Til sammenligning udleder produktionen af et kilo lammekød 21,4 kg CO₂, mens produktionen af et kilo grøntsager udleder mellem 0,2 og 0,8 kg CO₂. Dertil kommer den medfølgende udledning af metan, som tidligere nævnt. Det er dog vigtigt, at man også medregner, hvor meget næring, der er i fødevarerne: Der udledes eksempelvis mere CO₂ i produktionen af mælk end i produktionen af cola og havredrik, men der er mere næring i mælk end i havredrik og sodavand. Som man dog kan se af ovennævnte tal, vil det ift. det belastning med drivhusgasser klart være bedre at spise grøntsager end kød. Selv om mange næppe vil ønske at være helt vegetarer, kan det hjælpe væsentligt ved at nedsætte mængden af kød i vores måltider til fordel for grøntsager. Også produktionsforholdene i landbruget kan med fordel ændres, det kan man bl.a. læse om her: https://videnskab.dk/teknologi-innovation/saadan-kan-landbruget-begraense-udledningen-af-drivhusgasser

Det er komplekst at beregne konsekvenser af stigende mængder af drivhusgasser, mange mener for eksempel, at oceanerne kan modvirke drivhuseffekten, fordi størsteparten af det forøgede CO₂ -indhold i atmosfæren over tid vil blive overført til havet, der vil kunne opsuge overskuddet og lagre det i havbunden. Nogle mener, at visse jordtyper kan optage mere kuldioxid og også at planterne med forøget vækst vil kunne kompensere. Den nye klimarapport fra FN's Klimapanel gør op med disse argumenter og også med, at det ikke handler om drivhusgasser, men om fx. solpletter - betydningen af sådanne hypoteser afvises fuldstændigt i rapporten. Også påstanden om, at det vi ser, blot er naturligt forekommende i jordens geologiske historie, afvises fuldkommen (https://da.wikipedia.org/wiki/Klima%C3%A6ndring#/media/Fil:Vostok-ice-core-petit.png).

Selv om nogle stadig tvivler på, at mennesket har skylden for den globale opvarmning (skønt mere end 95 % af alle seriøse videnskabelige artikler har påvist dette), så er det i FN's Klimapanels (IPCC) officielle rapport tydeliggjort med ordene: "Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet atmosfæren, havene og fastlandet" (https://www.ipcc.ch/assessment-report/ar6/?__cf_chl_jschl_tk__=pmd_d8d05a40629b98a0a072c833e4607ca02120bc74-1628508099-0-gqNtZGzNAeKjcnBszQiO). Denne væsentlige rapport er udarbejdet af 234 hovedforfattere fra 66 lande med bidrag fra yderligere 517 forskere og den bygger på godt 14.000 videnskabelige artikler. Rapporten, som er sin største og vægtigste af sin art, tegner et dystert billede af fremtiden, hvis ikke vi ændrer vores livsforhold i store dele af verden. Har man lyst, kan man eksperimentere med forskellige scenarier for klimaet på IPCCs Interaktive Atlas, som du finder her: www.tinyurl.com/klimaatlas

Den globale temperatur har ændret sig gennemårene og mønstret følger nøje mængden af kuldioxid i atmosfæren (fra Clio).

Så konsekvenserne af klimaændringerne er mange og endda flere end de herover nævnte: Der vil opstå flere skyer og falde mere og voldsommere regn i vores del af verden, mere tørke, ørkendannelse og vandmangel andre steder. Oversvømmelser og naturkatastrofer, skovbrande, flere "ekstreme hændelser" som stormflod, flere orkaner og lignende, ubehagelige hedebølger og dødsfald, biologiske tab via masseudryddelse af arter (se om masseudryddelse på http://www.naturpaedagogik.dk/nybiodiversitet.htm), invasion af uønskede arter og ubalance i de økologiske systemer, flere skadedyr, der angriber afgrøder, ubehagelige temperaturer for mennesker at leve i, landbrugsområder, hvor der ikke mere kan dyrkes noget. Mange af disse forhold kan blive selvforstærkende, eksempelvis vil flere invasive arter og dårligere dyrkningsmuligheder let føre til mere energiforbrug for at kompensere. Højere temperaturer vil føre til højere energiforbrug i klimaanlæg osv. Vi kommer også til at anvende flere økonomiske og menneskelige ressourcer til at beskytte os selv mod dårligdommene, og det vil gå fra andet. Og vil den rige del af verden hjælpe den fattigere del med at beskytte sig? Uligheder kan let blive forstærket, når vi oplever os pressede af så store omstændigheder. Det er endda i den fattige del af verden, at problemerne vil være mest udtalte. Klimaforandringer rammer ikke ens på kloden: Arktis vil blive varmere og alt tyder på, at Nordpolen bliver isfri om sommeren mindst én gang frem til 2050. Store landbrugsområder i Sydamerika, USA og Sydeuropa bliver tørrere, til gengæld bliver for eksempel Indien vådere. Danmark bliver varmere og vådere. Allerede nu har vi i nogle år set nye varmerekorder blive sat, og selv om man ikke ud fra én vinter kan sige noget om, hvorvidt det blot er et tilfældigt udsving, er der ikke tvivl om, i hvilken retning tendensen vil gå.

Konsekvensen af global opvarmning kan ironisk nok blive en voldsom afkøling i fx. Danmark: Danske forskere har via modelberegninger konkluderet, at de globale havstrømme, der kaldes AMOC (Atlantic Meridonal Overturning Circulation) som bl.a. inkluderer Golfstrømmen pga. klimaændringerne vil kollapse indenfor få årtier, og da Golfstrømmen transporterer varme til fx. Danmark, så vores klima bliver betydeligt varmere (ellers ville vores vejr være som i Alaska), vil det kunne betyde meget for vores fremtidige temperaturer (et fald på 5-8 grader i snit) og for fiskeriet og vores livsmuligheder og vil måske endda kunne starte en istid.

Skyldige skurke? Forskellige lande udleder forskellig mængde kuldioxid pr. indbygger. Danmarks andel er faldet, men vi er fortsat langt mere skurk end fx. Sverige.
Her er det kun EU-lande, USA og de rigeste lande i Mellemøsten udleder mere end disse og ditto med Kina, mens u-lande udleder væsentligt mindre (fra Danmarks Statistik).

Som det ses på ovennævnte figur og tilhørende tekst, er der store forskelle mellem verdens lande på, hvor meget de udleder. Udviklingslande som Indien, der er i vækst, udleder typisk mere og mere, men det virker jo unægteligt ikke rimeligt, hvis vi i den rige del af verden beklager, at udviklingslande nærmer sig os - også i udledning. Vi lever sammen i verden og må sammen i verden finde en fælles løsning, men problematikken med de rige landes store udledning kontra de fattigste landes lille udledning viser med al tydelighed, at også her gør den skæve verden tingene kompliceret og kalder på solidariske løsninger, der ikke er helt simple at indgå.

En løsning på klimaforandringerne er både banal og samtidig uhyre kompliceret: Nogle hævder, at det allerede til en vis grad er for sent, imidlertid kan der være god grund til at hindre, at forholdene bliver endnu værre. Det oplagte er selvfølgelig at menneskeheden udleder mindre drivhusgas, men der kan måske også findes teknologiske løsninger, der fx kan opsuge og fjerne gas fra atmosfæren. "Teknologi-optimister" tror på, vi gennem teknologiske fremskridt mere end nedskæring i vores nuværende forbrugsmønster kan nå frem til at belaste mindre.Vi har på visse område skåret væsentligt ned på brugen af fossile brændstoffer: Nu dækker vind, sol, vandenergi, biobrændsler og affaldsforbrænding tre fjerdedele af Danmarks el-forbrug. Vi fik aldrig atomkraft, som ikke udleder CO₂, men har gjort fremskridtene stort set via brug af "vedvarende energikilder" eller "grøn energi" i det der kaldes "den grønne omstilling". Problemet er bare, at det går for langsomt og at der selv i den grønne omstilling ofte er mangel på bæredygtighed, fx. er det bestemt ikke uden negativ miljøpåvirkninger af fremstille el-biler. I visse sektorer stiger CO₂ udledningen rent faktisk i disse år - fx. i transportsektoren og i landbruget, og da mere end 60 % af Danmarks landareal er brugt af landbruget, er det en betragtelig del.

Så hvad kan vi gøre – du og jeg – og hvor kommer en pædagogisk praksis ind i billedet?

Man kan tale om "at redde verden på det store plan" og "på det lille plan", hvor det første refererer til overnationale aftaler, fælles internationale beslutninger og tiltag, mens det sidste handler om, hvad den enkelte gør eller hvad der gøres lokalt. De to redningsplaner hænger sammen, det sidste kan presse på det første, og det første er svært at gennemføre uden det sidste og så er beslutningstagerne på "det store plan" jo også oftest valgt af mennesker på det "lille plan". Som enkeltperson kan man let blive ”væk” i problematikkens storhed: Man oplever sig som en lille, ubetydelig brik og føler måske, at ”så kan det være lige meget” – altså handlingslammelse. Den tankegang er også blevet brugt som argument over for en dansk, national indsats, for hvad nytter det, at vi sænker vores CO₂-emission, hvis kineserne blot fortsætter som hidtil? Som et enkelt lille menneske på jorden forslår lige min indsats måske som en skrædder i Helvede...

Men det starter måske lige her, med det enkelte menneske, og det er, hvad du og jeg som minimum kan gøre: Reducere vores udledning, aftage mere "grøn" strøm og undgå opvarmning med fossile brændstoffer, flyve mindre, køre mindre bil, genbruge og forbruge mindre nyt, spise mindre kød, købe lokalt, så transport af varer minimeres osv. nogle har endnu flere muligheder – gøre selve målet til et sjovt projekt, en sport. Og så kan vi også gøre noget for, at andre rykker. At klimarapporterne er skræmmende læsning behøver ikke betyder, at vi er skræmte. At være bange for fremtiden er et skidt udgangspunkt for at handle konstruktivt. Børn og unge, der bekymrer sig for meget om klimaforandringer, kan have svært ved at se det positive i fremtiden. Hvis børn går og er bange for, om de overlever til at blive voksne, om verden bliver værd at leve i o. lign. når de oplever de voksnes bekymring og pessimisme og hører alle de skræmmende informationer, så må vi betragte det som en pædagogiske problemstilling, vi må tage meget alvorligt. Hvordan kan vi kombinere bæredygtig med væredygtig – altså at vi skal kunne leve et godt liv nu og fremover skønt potentielle trusler om, at verden er i udu? Den svenske psykolog, Maria Ojala (https://prefiguringsustainablefutures.wordpress.com/), har i sine studier påvist, at når børn og unge mener, der er en fremtid, vil de også bedre kunne engagere sig i, hvordan de kan bidrage til skabe og præge verden. Derfor er det essentielt at give børn et positivt verdensbillede af deres fremtid. For selv om vi oplever klimaforandringer, betyder det ikke at verden går under. Det er i forhold til disse ting, vi skal tænke i fremtid og dermed i pædagogik.

I sin fremragende bog Klimapsykologi, har Solveig Roepstorff (se fx. hendes hjemmeside her: https://solveigroepstorff.dk/klimapsykologi/) redegjort for de psykologiske baggrunde og reaktionsmønstrer mennesker har i forhold til klimakrisen og forklarer heri både hvad disse problematikker gør ved os som mennesker, hvad vi reagerer på og hvorfor vi til tider ikke gør, hvad der ville være fornuftigt. Bogen er nærmest en systematisk psykologisk grundbog i naturkrise-håndtering og rigtig god at blive klog på, selv om jeg ikke her vil gå dybere ind i dens indhold.

Flere fagfolk har beskæftiget sig med, hvordan facts om klimaforandringer og de voksnes reaktioner herpå, kan påvirke børn (lærer, psykolog, cand.pæd. og forfatter John Aasted Halse, psykolog Margrethe Brun Hansen, lektor Grethe Krag-Müller, chefpsykolog i UngLiv.dk Marianne Schøler, psykolog Maria Ojala og lektor Ole Wohlgemuth :-) ) - det efterfølgende er baseret på et sammenkog af udsagn fra disse:

Når man taler med børn om klimaforandringer, kan det være svært at finde balancen i at fortælle om de negative konsekvenser, som vi allerede kender til, samtidig med at man gerne vil berolige børnene og sige, at det hele nok skal gå. Tilpas informationsmængden, men vær ikke berøringsangste: Tal med børnene, lyt til deres udsagn, lad dem bearbejde tankerne og følelserne gennem leg og æstetisk virksomhed - og - fasthold at der er løsninger, håb og en fremtid. Børnene kan være med på det "lille plan", men de skal ikke pålægges ansvar, skyld og skam, men pointeres, at de er vigtige i fremtidens verden. Af og til kan det være forløsende at sætte grænser og sige til barnet: ”Dét behøver du ikke tænke på, det skal nok løse sig” – men selvfølgelig balanceret. For mange og komplicerede informationer kan i sig selv være angstskabende, hvis barnet ikke kan overskue eller perspektivere forholdene, men for at kunne vælge ud og beskæftige sig med de komplicerede forhold på rette niveau, må den voksne nødvendigvis sætte sig ind i tingene – derfor er der i starten af denne artikle givet en masse facts, som jeg efter bedste evne har forsøgt at sætte sammen forståeligt, spændende og med mulighed for at tænke sin egen pædagogik ind. Jo mindre børn, des mere behov for de praktiske handlinger og aktiviteri forhold til blot ord og det abstrakte sprog – tænk ind, hvordan man kan beskæftige sig med info og facts via konkrete handlinger, leg, eksperimenter, sciencepædagogik, oplevelser osv. At lege og eksperimentere med at lave genbrugspapir, at plante træer, bygge et drivhus vha. klart plastik og trælister, at lave erosionsforsøg vha. vandbaner i sand osv. kan betragtes som måder konkret at arbejde med klimaproblematikker på, i så fald aktiviteterne kan perspektiveres ift. klimadagsordenen, dette er noget, den ansvarlige voksne skal sikre på en fin balanceret måde, så oplevelserne i aktiviteterne er det egentlige centrum.

Fly er en af de helt store klimasyndere...

Tag ud i naturen. Tal om, hvad I spiser og hvordan det påvirker både klimaet og miljøet. Undersøg, hvad I selv kan gøre for at øge biodiversiteten, f.eks. i jeres have. Læs relevante "positive bøger" sammen som Klodebøgerne af Helle Perrier og Tanja R. Bisgaard på Forlaget KRABAT, der gennem en god historie giver børn og unge en vision om en fremtid, hvor det er muligt at bo på kloden trods tørke, oversvømmelse og andre udfordringer. Bøgerne har ofte elementer fra FN’s verdensmål som en del af fortællingen.Der bliver i stigende grad udgivet materiale om bæredygtighed og klimaproblemer til børn, særligt til skolebørn. Her lidt inspiration: https://www.verdensmaal.org/undervisere og https://worldslargestlesson.globalgoals.org/. Her er forslag til, hvordan man selv kan lave et drivhuseffekt-forsøg: https://testoteket.dk/tildinundervisning/global-opvarmning-dit-k%C3%B8kkenbord og her til "Klimamaskinen", der er et fortællende materiale med aktivitetsforslag rettet mod skolebørn: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/klimamaskinen

Hvad angår handlinger, der det vigtigt at tænke anerkendende fremfor i ordrer som fx med den klassiske ”sluk lyset, tænk på klimaet”. Gør handlinger til noget lystbetinget positivt og meningsfuldt fremfor et pålagt og måske uforståeligt. Vær et godt eksempel, vis at det betyder noget, hvad man gør på det lille plan gennem dine handlinger, skab helt selvfølgeligt gode klimavaner – og vær et godt eksempel i forhold til interesse for naturen og ift. nysgerrighed og lyst til at aktivt at handle. At handle er en måde at lægge håbløsheden væk, så viser man sig selv, at gør noget og kan gøre noget: Affaldssortering, affaldsindsamling, nedbrydningsforsøg osv. er meget konkrete aktiviteter, men det allervigtigste er for mig, de positive oplevelser og aktiviteter i naturen børn og unge har sammen med nysgerrige og natur-vidende voksne, som skaber yderligere erkendelse af, hvilken fantastisk verden, vi lever i. Denne erkendelse er grundstenen i at ønske at passe på, at handle, at være medbestemmende, at kæmpe for fremtiden.

Interessen og aktivismen omkring klimaproblematikken har mange udløbere, der viser, at generelt er der stor bekymring, men også, at det kan være svært at ændre noget, så det virkelig batter. Den danske socialdemokratiske regering, der tiltrådte i juni 2019, fik med stor politisk opbakning vedtaget, at vi inden 2030 skulle reducere den danske CO₂ udledning med 70 %. Det er det gået lidt trægt med og det ser mere og mere vanskeligt ud at nå målet, særligt pga. det danske landbrugs store udledning.

I 2015 indgik alle FNs 196 medlemslande på konferencen COP21 i Paris en juridisk bindende klimaaftale, der hedder Parisaftalen, hvor de forpligtede sig til at have en plan for, hvordan landet nationalt arbejder med at mindske vores kllimabelastning, så de globale temperaturstigninger kan holdes nede på max. 1,5 grader. Danmark har med vedtagelsen af reduceringen et af verdens mest ambitiøse klimamål, men mange lande har end ikke udarbejdet et. FN satte 31. juli 2021 som deadline for at aflevere en 2030-plan. Men kun 110 af de 197 lande i Parisaftalen overholdt deadline. Blandt de manglende var store lande som Kina, Indien, Sydafrika og Saudi-Arabien, flere har dog efterfølgende budt ind. Ved FN's klimakonference i 2023, COP28 (der ironisk nok blev afholdt i verdens mest klimabelastende land, Qatar…) blev en egentlig udfasning af fossile brændsel for første gang nævnt i den endelige aftale mellem landene (https://www.un.org/en/climatechange/cop28), men det er ikke egenligt bindende for medlemslandene og man må sige, at aftaler på verdensplan om for alvor at gøre noget, er langsommeligt og tungt.

Det internationale klimapanel følger med nye rapporter med i, i hvor høj grad de enkelte lande gør noget for at mindske CO2-udledningen - i rapporten fra oktober 2022 fremgår (https://unfccc.int/sites/default/files/resource/cma2022_04.pdf), at det ikke går så godt: For at holde global opvarming under det maksimalt anbefalede (1,5 grader), bør udslip af kuldioxid reduceres med 43 procent frem til 2030, sammenlignet med 2019. Men bare 24 af de 193 lande, der har underskrevet denne aftale, lever op til dette - Danmark er blandt duksene, hvor store udleder-lande som USA og Kina (og Norge!) ikke lever op til aftalen. Konsekvensen af dette er, at de nuværende tiltag samlet kun fører til 0,3 procent lavere udslip i 2030, hvilket kun i meget ringe grad medfører forbedringer. Danmark er altså meget godt med, men vi skal sørge for, at resten af verden følger trop og ikke slække på vores egen indsats!

Den svenske skoleelev Greta Thunberg er siden 2018 blevet verdenskendt for sin markante italesættelse af børnenes og de unges bekymring for fremtidens verden og indirekte italesættelse af generationskløften anno 2021. Vi har set talrige klimademonstrationer og klimavandringer, Fridays for Future og andre foreninger er på banen. Jeg tror på, at som det er med så meget andet i denne verden, starter det med de yngste generationer – de, der skal arve jorden i fremtiden. Det starter med at give børn og unge mulighed for erkendelse af naturen og dens forhold, hvilke kvaliteter der er, hvad vi kan miste. Sagt firkantet: Det vi holder af, beskytter vi – og: Det store starter i det små!

Om drivhuseffekten og klimaændringer...

Håndbog i naturpædagogik: