PERIODE

  EPOKE

    BEGIVENHEDER

ALDER
(fra nu ca.)

 Kvartær

Holocæn

Pleistocæn

Homo erectus er den første af vores forfædre, der bruger ild. Istiderne starter og påvirker klimaet over hele kloden. Hen mod slutningen af perioden uddør de sidste Neanderthalere, der er en underart af Homo sapiens.

1.6
mill. år

 Tertiær

Pliocæn

Australopithecus, en tidlig forfader til mennesket, rejser sig på to ben i det østlige Afrika engang for 4 mio. år siden. Fra 2,5 mio. begynder Homo habilis at fremstille stenredskaber. Homo erectus forlader Afrika for ca. 1,8 mio. år siden og vandrer mod Asien og Europa.

5 - 1.6
mill. år

Miocæn

Græsserne og græssende dyr opstår. Første aber (Proconsul). Brunkul bliver dannet i Jylland.

24 -   5
mill. år

Oligocæn

Europa separeres fra Nordamerika. Kattefamilien opstår. 

37 - 24
mill. år

Eocæn

Himalaya dannes. Første heste, hvaler og flagremus. Mange tidlige pattedyr uddør. I Danmark dannes moleret med enorme askelag fra vulkaner på Grønland.

57 - 37
mill. år

Paleocæn

Antallet af pattedyrsarter eksploderer efter dinosaurerne. Kalken, som findes i Fakse kalkbrud, dannes.

65 - 57
mill. år

 Kridt

Blomsterplanterne dukker op og konkurrerer med nåletræerne. Dinosaurerne på de forskellige isolerede kontinenter udvikler sig i en så stor mængde af forskellige arter, at der aldrig har været flere end nu. Dinofamilier, som f.eks. Tyrannosauridae, Hadrosauidae og Ceratopsidae, dominerer sletterne i Nordamerika. Men alting har en ende, også for dinosaurerne. Mod slutningen af perioden aftager antallet af dinosaurarter. Hvorfor ved forskerne ikke, men de forsvinder helt, sammen med havgående reptiler og ammonitterne på grænsen til tertiær. Dog med undtagelse af fuglene, som vi nu ved nedstammer direkte fra dinosaurerne. Vejen er nu banet for pattedyrene, der har måttet ligge underdrejet i mange millioner år.

144 - 65
mill. år

 Jura

Pangaea begynder at dele sig. Klimaet bliver mere fugtigt og er med til at omdanne ørkener til frodige sletter og skove, som består af abetræer, kæmpefyr, ginkotræer samt bregner og padderokker. Det er her, at de enorme sauropoder som f.eks. Brachisaurus, Diplodicus, og Apatosaurus  brødføder sig, som igen er føde for rovdinosaurer som f.eks. Allosaurus, der er tidens største rovdinosaur. Dinosaurerne er nu midt i deres storhedstid, og de første fugle udvikler sig fra små rovdinosaurer. I havet er ammonitterne stadig en vigtig del af faunaen og som føde for plesiosaurer (svaneøgler) og mosasaurne.

206 - 144
mill. år

 Trias

Superkontinentet, Pangaea opstår. Det er her, i et varmt og tørt klima, at dinosaurerne opstår  sammen med de ægte pattedyr. De ældste dinosaurer, som vi kender, er "Eoraptor" og "Herrerasaurus", der er fundet i 228 millioner år gamle klipper i Argentina. Reptilerne invaderer både luften (Pterosaurer) og havet  (Ichthyosaurer). Nåletræer og bregner danner skovene. Ved afslutningen af perioden er to masseudslettelser med til at rydde op i dyrerækkerne. De overlevende er f.eks. krokodiller, dinosaur, skildpadder og pattedyr.

245 - 206
mill. år

 Perm

Klimaet bliver varmere og mere tørt. Nåletræer udbredes. Reptilerne udvikler sig eksplosivt.  Perioden ender med den største masseudslettelse, man kender til. Ca. 97% af alle dyrearter forsvinder på grænsen til trias; f.eks. overlevede trilobitten ikke perioden.

286 - 245
mill. år

 Karbon

Kæmpeinsekter flyver rundt i store sumpskove af træagtige padderokker, ulvefodstræer, bregner og frøbregner.  De første reptiler udvikler sig fra padder. De første nåletræer optræder på tørre landområder. I havet uddør graptolitterne.

360 - 286
mill. år

 Devon

De første insekter og de første padder går på land. En vigtig gruppe opstår, nemlig ammonitterne; en blæksprutte-art, der udviklede sig fra nautiler. De uddør først med dinosaurerne på grænsen mellem kridt og tertiær 300 millioner år senere. De første bruskfisk (hajer og rokker) opstår og kommer til at spille en stor rolle frem til i dag.

408 - 360
mill. år

 Silur

De første planter erobrede landjorden, desuden opstår de første fisk med kæber, der senere blev ophav til urpadder. Koralrevenes storhedstid. Ilt fra fotosynteseprocesser ophobes i atmosfæren og skaber senere mulighed for ilt-åndende dyr på landjorden. Ilt i øvre atmosfære-lag spaltes af uv-stråling og ozonlaget skabes. Ilt beskytter således land-organismer mod uv-stråling.
Silur-lagene på Gotland (Sverige) - nogle af de arts-rigeste, der findes i verden, når det gælder fossiler.

438 - 408
mill. år

 Ordovisium

Nye havdyr kommer til, f.eks. graptolitter, koraller, svampe, søpindsvin, nautiler, søstjerner samt kæbeløse fisk.
Her i Skandinavien er vi så heldige at have enorme mængder af  orthoceratitkalk med mange af datidens dyr som fossiler. 
 

505 - 438
mill. år

 Kambrium

Livet i havet eksploderer med mange nye dyregrupper og i så stort et antal, at fossiler for første gang er almindelige. Trilobitter, snegle, brachiopoder, muslinger og blæksprutter er nogle af de nye grupper. Over vandet er der intet liv overhovedet.

570 - 505
mill. år

900
mill. år

1.400
mill. år

3.800
mill. år

4.500
mill. år

17.000
mill. år