MERE om mælkebøtter

I bogen kan man læse et helt, meget detaljeret kapitel om mælkebøtter. Mælkebøtter bliver brugt som et eksempel på, hvordan man kan gennemføre et spændende, tematisk forløb. Ud over oplysninger om selve planten får man ideer til mange forskellige aktiviteter og sjove og brugbare historier og myter. Også forskellige opskrifter med mælkebøtte kan man finde her

Mælkebøtten har gennem tiderne haft mange navne så som hundeurt, luseblomst, skademælk, svinetidsel, rakkerurt, skørtidsel, bussemandsblade, snotblomst, kærnemælksrose, troldkærneblomst. Efter sigende skulle der være mere end 125 forskellige navne, hvoraf de fleste har en noget negativ klang, skønt der også er blevet brugt mere positive navne som ønskeblomst, dunbolle, majmånedsblomst og Vorherres solblomst om planten. Det mere almindelige navn, løvetand, skyldes formodentlig de hugtandfligede blade eller de tandlignende svøbblade, som hænger ned fra kurven.

Mælkebøtterne overvintrer enten som frø eller som en lille plante: En fin roset af blade beskytter midten af planten, hvor vækstpunktet sidder. Om foråret begynder mælkebøtten at vokse, og først i maj er de gule blomster udviklede. Sol og varme får mælkebøtteblomsterne til at springe ud, men når det bliver aften, og lyset forsvinder, lukker blomsterne sig igen. Næste morgen får sollyset så blomsten til at åbne sig igen. Undtagelsen er regnvejr eller kraftigt overskyet - så åbner blomsterne sig ikke.
Mælkebøtten tilhører en plantefamilie, som hedder kurvblomstrede. Navnet kommer af, at der sidder mange små blomster sammen i en fælles kurv. Således består det, vi normalt kalder for én mælkebøtteblomst, af mellem 60 og 300 enkelte små blomster, der hver har en randblomst - dvs. et gult kronblad, et støvfang på en griffel, en støvsæk og et frøanlæg. Hver lille bitte enkeltblomst bliver til et frø. Almindeligvis hos blomsterplanter sker det ved, at planten bestøves med pollen fra en artsfælle, som befrugter æggene. Men mælkebøtter danner selv frø uden at være blevet bestøvet - det kaldes apomiksis og kendes også fra fx. høgeurt og brombær. Frøene fra en mælkebøtte er derfor genetisk identiske med hinanden og moderplanten - de er kloner - og derfor er de genetiske forskelle mellem mælkebøtter meget små. Lige over frøet sidder en buket fnok - noget hvidt dun, der fungerer som en faldskærm, der let kan gribes af vinden og dermed transportere frøet ud i den store verden.

Jeg har modtaget nogle nye mælkebøtteopskrifter fra venlige læsere. Tak for det - jeg bringer dem her til yderligere inspiration og afprøvning og modtager gerne endnu flere, skønne mælkebøtte-opskrifter:

Mælkebøtte-honning fra Bosnien (med tak til Majbritt Schibler):

Pluk et antal mælkebøtteblomster (gerne stort) og kog disse sammen med sukker i lidt vand. Si blandingen. Det skulle smage pragtfuldt!

Mælkebøtte-vin

Kronbladene fra ca. 10 liter blomster overhældes med 12 liter kogende vand og trækker et par dage. Saften sis og der tilsættes 8 appelsiner og 8 citroner i skiver, 6-7 kg. sukker og 150 g. vingær. Saften hældes så op i en vinballon og stilles et lunt sted i ca. 1-2 måneder. Herefter sis vinen og hældes på flasker (ca. 18), som lukkes med prop. Vinen lagres i mindst 3 måneder, før den drikkes.

Mælkebøtte-chips:

Pluk friske mælkebøtte-blade, skær dem i mundrette bidder, pensl dem med lidt olivenolie og giv dem en ristning i ovnen på en bagepapir-dækket plade. Følg med, de må allerhøjst blive lysebrune.

Mælkebøtte-kaffe

Grav nogle mælkebøtte-rødder op og skyld og rens dem med fx. en lille stålbørste. Put dem i ovnen på en plade dækket med bagepapir i til de er lysebrune og sprøde. Tag dem ud, klip dem i mindre stykker og mal dem i en kaffemølle. Brug pulveret alene i samme mængde, som du ville bruge kaffepulver eller bland mælkebøtte-pulveret med med kaffepulver. Under 2. verdenskrig, hvor man ikke kunne skaffe de tropiske kaffebønner, fandt man i Danmark på at bruge cikorie-rod på samme måde, men jeg synes, mælkebøtte er bedre!

Mælkebøtte-snaps:

Indholdsstoffet taraksin kombineret med sukkerstoffer i mælkebøttens pollen og nektar giver en særlig god smag i brændevin. Tag en håndfuld af fint afnippede kronblade fra mælkebøtter, hæld vodka over og put lidt sukker i og lad det trække i 3 uger. Smag til, spæd eventuelt op med mere sprit og sukker, si det, hæld det på flaske og drik det med respekt!

Og så til noget ganske andet om samme emne: I Politiken kunne man i maj 2004 læse følgende interessante artikel om en kommerciel, dansk produktion baseret på mælkebøtter:

På landejendommen Nakkelund 10 km. nord for Assens på Vestfyn lever ægteparret Pia og Rasmus Mathiassen af at producere mælkebøtter. På syv tønder land står mælkebøtterne i rækker, som vi kender det fra jordbærmarkerne.

Den 8. maj lød startskuddet til årets høst, der fortsætter uafbrudt herefter i fem dage. Når mælkebøtterne er høstet, bliver de presset til en juice, der sælges i to-liters dunke til 210 kr. Familien Mathiassen sælger mælkebøttejuicen direkte til forbrugerne, der bliver anbefalet en udrensningskur, hvor man skal indtage mælkebøttejuice tre gange dagligt i et halvt år. Det skulle hjælpe på lever- og nyrefunktionen. Men kundekredsen har ikke kun problemer med lever og nyrer: "Det er typisk folk med gigt, psoriasis, blodtryksproblemer, sukkersyge, eksemlidelser, ledsmerter, fordøjelsesproblemer og migræner, der køber hos os", fortæller Rasmus Mathiassen.

På Nakkelund er der blevet produceret mælkebøtter siden 1965 og ideen kom oprindeligt fra en købmand ved navn Marin Lægteskov fra Assens. Han var krøbling pga. gigt og gik i gang med at spise mælkebøtter, hvilket viste sig at hjælpe på hans smerter. Om efteråret og vinteren kneb det for ham at få fat i det, også fordi han var nødt til at have det i store mængder. Han fandt så på at presse det om foråret, så det kunne gemmes.

Sådanne historier har forskningsleder fra Danmarks Jordbrugsforskning Lars P. Christensen hørt om før. I dag anerkender han kun, at planten har en vanddrivende virkning, fordi det er det eneste, der er videnskabeligt bevist. Men nu får mælkebøtten en chance for at vise sit værd: I 2004 og 2005 vil Danmarks Jordbrugsforskning i samarbejde med Syddansk Universitet og Udviklingscenter Årslev på Fyn gå i gang med at screene de planter, der kan vise sig nyttige mod store folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme. Ekstrakterne af forskellige plantearter - deriblandt mælkebøtten - skal undersøges inden man vælger en eller to plantearter ud, som man vil forske videre i!

(sammenskrevet fra Politiken, 10/5-2004)

MERE om mælkebøtter

Håndbog i naturpædagogik: