Grantræet

                                Juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg,
                                med besked derude fra,
                                at det lysner dag for dag,
                                og at solen fra sit skjul,
                                ønsker os en glæd'lig jul.

Mogens Lorentzens tekst fra 1939 til Harders "Juletræet med sin pynt" fortæller om den blanding af juleglæde og årstidsmelankoli, de fleste føler på denne tid af året. Grantræet må unægtelig siges at spille en vigtig kulturhistorisk rolle i december. Vi tager naturen ind og pynter den - men hvorfor gør vi egentlig det? Og hvorfor lige grantræet?

Historisk stammer juletræet fra Tyskland. Man ved, at man omkring år 1600 havde i nogle bedrestillede sydtyske hjem et pyntet grantræ med lys på til jul. Måske fortoner juletræets oprindelse sig i druidernes fortidige brug af hellige egetræer. Den største kristne fest, julen, falder i Tyskland om vinteren, og derfor måtte man for at kunne få det grønne islæt ind i stuen vælge et træ, som var stedsegrønt - og da man havde mange grantræer i Tyskland, blev det et sådant.

Julen er ikke blot en kristen fest, faktisk har julen mere udgangspunkt i en gammel hedensk tradition. På vore breddegrader havde man i forvejen en hedensk midvinterfest og da man sydfra kom op og søgte at gøre danerne kristne, er det sandsynligt, at man fandt det hensigtsmæssigt også at lægge festen for Jesus oveni denne, da man nok ellers ville have sværere ved at indføre den nye religion for det fest- og madelskende nordiske folk. I de engelsktalende lande havde de kristne imidlertid større held med at få indført det kristne element i midvinterfesten, idet begivenheden kom til at indeholde ordet Kristus i form af betegnelsen Christmas, mens man i Norden blot kom til at bruge det gamle ord for fest: Jul.

Grantræet blev i begyndelsen pyntet med æbler for at symbolisere paradis, senere hængte man også småkager i forskellige former på træet sammen med stearinlys, der skulle symbolisere Jesus. Skikken kom først over hundrede år senere til Danmark, og man regner med, at det første danske juletræ blev tændt i 1808. "Grantræet" af HC Andersen fra 1845, "Højt fra træets grønne top" fra 1847 og "Peters jul" fra 1863 virkede som en rene reklamer for den nye skik, men man skal op i 1900-tallet, før juletræet blev almindelig udbredt.

I "Skovens træer" fortælles det, at skovnisserne engang fandt ud af, at de ville have et juletræ, men det skulle være grønt, så Gud tog frø fra forskellige slags nåletræer og kastede ned til dem. Først prøvede nisserne fyrretræet, men de synes, det havde en forkert facon inde i stuen; derimod var alle enige om, at grantræet var flot og lige passede som juletræ. Historien afsluttes med: "I gamle dage troede man, at det var tyskerne, der havde opfundet juletræet, men det er ikke rigtigt. Det er nemlig nisserne og derfor pynter menneskene op med nisser til jul og ikke med tyskere!"

På billedet ses vort mest almindelige grantræ, rødgranen, som vokser hurtigt og er hårdfør, men som juletræ har det tabt terræn til de nye udenlandske ædelgranarter, der ikke så hurtigt smider nålene, når de tørrer ud inde i varmen. Rødgranen er for øvrigt heller ikke en oprindelig, vild dansk træart - formentlig kom den først til Danmark i 1760'erne i forbindelse med de store trærejsningsprogrammer, som man lod tyske Hans Georg von Langen stå for. Tidligere end det har man dog også fundet spor af rødgran, men det har været temmelig sporadisk. Rødgrans nåle er næsten firkantede i tværsnit, mens ædelgrans er flade og har et indhak i spidsen. Ædelgrans nåle er også mørkere og med kraftige vokslag på end rødgranens. Gran er udprægede skyggetræer: Nålene danner et tæt mosaik og der er ikke meget lys, der når ned til bunden i en granskov, hvorfor her heller ikke vokser så mange planter som i løvskove. Det gør i øvrigt også grangrene ideelle at bygge dækkende og tætte overdele til bivuakker af. Det er nok også dette forhold, der har givet træerne deres navn, idet "gran" oprindelig betyder "overskæg".

Det er ret let at tælle sig frem til et grantræs alder. Hvert år sætter grantræet nemlig én ny grenkrans. På små juletræer forsvinder grenkransene fra de første 2 år. Træets alder beregnes derfor som antallet af grenkranse plus 2. På de store grantræer – rødgraner der dyrkes til tømmer – forsvinder grenkransene fra de første 4 år og man skal derfor i stedet lægge 4 til.

Fotoet er taget med digitalt kamera i Jægersborg Hegn i 2003..

- månedens foto - december

Grantræet

Håndbog i naturpædagogik: