Følg med i "månedens naturfoto" !

Ud over et udvalgt, flot foto følger også beretningen om, hvad det er, der ses på billedet!

Den røde fluesvamp

Der er både giftige og spiselige fluesvampe. Snehvid- og Grøn Fluesvamp er de to giftigste svampe i den danske natur - de er absolut dødeligt giftige! Den røde fluesvamp er den kendteste af alle fluesvampene - ja måske den kendteste svamp overhovedet. Den er ikke dødeligt giftig, dens gift virker nærmere euforiserende, men det kan bestemt ikke anbefales at prøve at blive høj på rød fluesvamp for risikoen for at få det rigtig dårligt er for stor.

Hos østsibiriske folkeslag på Kamtjatkablev svampen indsamlet og tørret, og der blev drevet en indbringende handel med dem. Ifølge fortællinger skulle man kun samle hele svampe. Brugte man kun hatten, så ville rusen virke, som om vedkommende manglede benene. Hvis man kun brugte stokken, så ville det omvendte være tilfældet. Korjakerne var de mest ivrige i brugen af den Røde Fluesvamp. Stammens shamaner indtog tidligere fluesvamp for at komme i ekstase. Efterfølgende faldt shamanen i en dyb søvn, hvor man troede, at svampen førte shamanen til den verden, hvor de afdøde slægtninge levede. Når shamanen igen vågnede fra sin søvn, fortalte han om sine syner. Fluesvampene blev tørret i solen eller over ildstedet før indtagelsen. I nogle stammer lod mændene først kvinderne tygge svampen igennem, før de selv slugte resterne. Andre stammer blødte svampen op i et afkog af gederams og drak udtrækket. Endelig vidste Korjakerne af erfaring, at en stor del af de virksomme stoffer i rød Fluesvamp blev udskilt uomdannet i urinen. Det udnyttede de, så urinen fra en person i svamperus ikke gik tabt. Den berusede drak den selv for at forlænge rusen – eller beværtede gæstfrit andre med drikken. Det siges, at vikingerne opløste rød fluesvamp i mjød og drak løs, hvilket gjorde dem så tossede i hovedet, at de gik bersærk. Heller ikke det, kan jeg anbefale!

Rød fluesvamp kan kendes på kombinationen af den røde farve, hvide skæl på huen, hudagtig ring om stokken, opsvulmet pose ved foden og hvide lameller. Disse karaktertræk er bortset fra den røde farve, typisk hos alle fluesvampe.

I virkelighed er betegnelsen "svamp" ikke helt korrekt for hvad man ser på fotoet. Der er snarere tale om en paddehat, svampens ynglelegeme. Selve svampen er hovedsageligt skjult for os, idet svampe udgøres af tynde, lange svampestrenge, som gennemvæver jorden typisk omkring træer. Paddehatten bruger svampen som sin overjordiske del til at få sine sporer sendt ud i verden.

Fluesvampe har fået deres navn, fordi man tidligere skar dem i småstykker og lod dem trække natten over i mælk. Om morgenen stillede man mælken frem på køkkenbordet og den lækre, søde, let vamle duft tiltrak hurtigt en masse flue. Når fluerne drak af den forgiftede mælk døde de hurtigt - som fluer...!

 

Fotoet er taget i Jægersborg Hegn i 2006.

 

Håndbog i naturpædagogik:

Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.