Månedens spændende dyr...

Alle har nok set denne måneds spændende dyr, landsvalen, når den som en jetjager stryger med 70-100 km. i timen forbi én langs markveje eller tæt ved bygninger. Svalen er let at komme tæt på og iagttage og den er virkelig fascinerende at se nærmere på.

I Danmark har vi tre forskellige svalearter: Bysvale, digesvale og endelig landsvalen med det latinske navn Hirundo rustica. I hele verden findes mere end 70 forskellige svalearter, som alle er ret små (landsvalen er vores største svale - den vejer gennemsnitligt 19 g. svarende til en æske tændstikker!), strømlinede fugle, der æder flyvende insekter, som de fanger i luften. Er temperaturen under 10°, er de insekter, landsvalen lever af, ikke fremme, så trækker svalerne til det sydlige Afrika for at overvintre. Engang troede man, at svalerne overvintrede på bunden af søer og damme (for lige pludselig om efteråret var de væk...), men bl.a. pga. ringmærkning ved vi i dag nøjagtigt hvor de trækker hen, når der er for lidt føde til dem i Danmark.

Svaler drikker på en lidt speciel måde: De flyver meget lavt hen over en vandflade og efterlader en stribe i vandet, når de sænker undernæbbet ned, mens de flyver og ”skovler” vand op.

Landsvalen er den almindeligste danske svale og kendes let på den røde strube og de lange halefjer, der er formet som et V. Halen bruges til at styre og bremse med i luften. Halen har også en sexuel funktion: Det har vist sig, at hunner generelt foretrækker hanner med lange halefjer, hvilket man bl.a. har bevist ved at klippe halen af svaler og lime den fast på andre hansvaler.

Et gammelt ordsprog siger: "En svale gør ingen sommer", men svalen blev alligevel taget som et varsel på, at sommeren var nær - dog skulle man ikke lade sig narre af, at kun en enkelt svale viste sig. Et andet ordsprog er "når svalerne flyver lavt, bliver det regn". Dette kan man ved selvsyn observere ofte passer, men det er nu ikke fordi, svalerne er dygtige metrologer, men blot fordi, at insekter ved høj luftfugtighed og kølige vinde, som der vil være inden regn, flyver nærmere jorden og derfor flyver svalerne også lavt i deres jagt på insekterne. I varmt solskin bliver insekterne varme og er da bedre i stand til at flyve, end når det er koldt.

Det blev fortalt, at det var landsvaler, der fjernede torne fra panden af den korsfæstede Jesus og at svalens strube derfor blev farvet af Jesu blod. Det blev af samme grund anset for uheldsvarslende at skade svaler og man åbnede gerne op for dem i stalde og udhuset, hvor de kunne mæske sig med de store bestande af fluer. Svaler er generelt vældigt tillidsfulde over mennesker, hvilket jo nok skyldes, at de har haft ovennævnte rolle.

Antallet af svaler i Danmark er på det sidste gået ned i en årrække, givetvis pga. giftsprøjtning i det intensive landbrug og desuden måske pga. dræning af markområder, så fødemængden generelt er blevet mindre. Man har også observeret, at hannernes halelængde gennem et årti er blevet 10 % mindre, hvilket tages som tegn på, at svalerne generelt har fået det dårligere.

Landsvaler bygger gerne reder i bygninger på gårde, hvor hannen og hunner begge deltager i at bygge reden af hundredvis af små lerklumper blandet med strå. Reden fores med fjer og hår, så ungerne kan ligge lunt og godt. Typisk lægger svalerne 3-7 æg, som kun ruges af hunnen. Efter ca. 3 uger flyver ungerne ud, men fodres et stykke tid af forældrene derefter. De fleste danske landsvaler når at lægge to kuld pr. år. Man regner med, at ungerne fodres gennemsnitligt 15 gange i timen med 15 insekter pr. gang - dette bliver til 100.000 insekter pr. kuld. Regner man videre kan man nå frem til, at et enkelt par landsvaler og deres unger fortærer i gennemsnit op imod en million insekter på en sommer!

- Månedens dyr

Månedens spændende dyr...

Håndbog i naturpædagogik: