Månedens fantastiske plante...

Nu er det snart tid til at slå græs igen. Men hvad er græs egentlig for nogle planter? Des mere man ved om dem, des mere kan man ikke undgå at betragte græs som fantastisk. Månedens plante er græs, der jo godt nok består af mange forskellige arter, men til dagligt alligevel almindeligvis betragtes under netop fællesbetegnelsen græs.

Græs er et meget gammelt nordisk ord, der er i slægt med ordene gro og grøn og måske gran med sine smalle blade, nålene. Der findes mere end 10.000 græsarter i verden og 113 i Danmark. Græs er såkaldt én-kimbladede planter - dvs. den første spirende plante (kimen) har kun ét blad. De græsagtige planter henregnes til 3 forskellige plantefamilier: Græsfamilien, Halvgræsfamilien og Sivfamilien - i denne sammenhæng er vægten lagt på den første famile: De egentlige græsser. De fleste arter gror på udvalgte steder som fx. i klitten, i skoven, på heden eller på engen. Græsarter er nemlig oftest tilpasset en bestemt slags jord, fx. vokser Bølget bunke på sur, kalkfattig jord (mor), Annelgræs på meget saltet jord, Tagrør på våd jord og Marehalm på sandet, kalkholdig jord.

Kvikgræs

Når vi tænker på blomster, er det oftest nogle med store, farvede kronblade, vi forstiller os. Men også græs er blomsterplanter. Græs blomstrer fra tidlig sommer og henover hele sommeren. Blomsten passer perfekt til vindbestøvning. Den mangler kronblade, bægerblade og nektar til at lokke insekter til med. Blomsten er dog ikke desto mindre en egentlig blomst med 3 støvblade og 2 grifler med fjerformet støvfang. Under blomsten sidder 2 svulmeskæl og 2 blade, der hedder avner. Avnerne beskytter støvblade og frugtbladet (eller frugtknuden som det også kaldes). Ofte er flere blomster samlet i et såkaldt småaks, som også kan være omgive af avner - yderavner. Når pollenet er modent, bliver svulmeskællene store og presser avnerne udefter, så støvblade og grifler kan komme frem. Pollenet blæser ud i verden med vinden og med lidt held lander de på en græsplante af samme art og vokser med igennem griflen og befrugter frøanlægget. Det modne frø kaldes et korn. Det er en nød, der er vokset sammen med frugtknudens væg. Hvert korn er omgivet af avnerne.

Opbygning af en græs-blomst

Græsser er ikke nemme at artsbestemme, i mange tilfælde kræver til kendskab til de ovennævnte karaktertræk for den enkelte art og en flora-bestemmelsesbog. Mange arter kan dog kendes på deres særlige udseende og voksested.

Hos de fleste arter falder kornet ned på jorden, når det er modent. Nogle af kornene bliver samlet op af dyr, der gemmer dem som forråd. Det sker ofte, at dyrene taber dem undervejs eller glemmer gemmestedet. På den måde spredes en del af arterne. Andre arter har en stak på kornet. Det er en stiv børste med modhager på, som kan hænge fast i dyrs pels og dermed sprede kornet ud i verden. Mange græsarter spreder sig desuden hurtigt på asexuel vis vha. korte skud eller underjordiske udløbere.

Græs har vækstpunkter øverst, i rødderne og (hvad andre planter sjældent har) i "knæene", som er opsvulmede områder på strået. Et knæ omvikles af bladskeder, altså bladagtige skeder. Rives eller slides græsstrået af oven over knæet eller knækker stået, er planten ikke fortabt, men kan vokse videre fra bladskeden. Derfor overlever græs af blive spist af køer og slået med plæneklipper. Græs har trævlerødder, hvilket gør at de ikke så bliver revet op af jorden ved slid, når fx. kreaturer får rundt på en græseng.

Græs har i mange former altid haft stor betydning for mennesket - mere end nogen anden plantegruppe. Korn har givet os mad (tænk bare på hvede, byg, havre, rug, ris, majs, hirse og durra) og foder til vores husdyr. Mennesker kan ikke selv spise græs, vi kan ikke nedbryde det stive celleskelet af cellulose og lignin, der gør græs hårdt og sejt - nedbrydning af dette kræver samarbejde med bakterier, hvilket ses på avanceret vis hos drøvtyggere. Sukkerrør er også en meget udbredt brugt græs i troperne og græsarter som bambus eller tagrør har i tusinder af år været brugt som byggematerialer. Mennesket har forædlet græsarter i hundredvis af år gennem udvælgelse af særlige egenskaber og er indenfor de sidste par årtier også begyndt af forbedre egenskaber hos græsarter via genmanipulation. Græs kan dog også være ukrudt: Kvikgræs kan pga. sine vedholdende udløbere være svær at slippe af med på et jordstykke og Flyve-havre kan nedsætte høstudbyttet betydeligt ved at flora-forurene kornsorter.

Bygmark

Græs betyder også noget for mange mennesker på negativ vis: I Danmark er der mange græsallergikere, som er overfølsomme overfor græspollen, som jo altså spredes med vinden. De mest almindelige dyrkede græsser som fx. Engrottehale, Rajgræs og Hundegræs frigør millioner af pollenkorn pr. blomsterstand, mens andre frigør mindre end 1000. Der er desuden en sammenhæng mellem temperaturen i maj og det samlede antal græspollen for hele sæsonen. Det vil sige, at jo varmere maj måned er, jo flere pollen vil der komme den sommer. Desuden vil varme sommerdage under selve blomstringen i juni og juli give flere pollen end en våd og kold sommer. Hvert år udsendes pollenvarsel fra DMI, så allergikere kan følge med i mængden af bl.a. græspollen og indtænke dette i deres medicinering.

- Månedens plante

Månedens fantastiske plante...

Håndbog i naturpædagogik: